Velkommen til Søndbjerg & Odby  kirker  
 Forsiden   
Kirkebladet    Aktuelt      Gudstjenester     Møder     Billedgalleri 
 

Sct Mauritiuskilden hører måske ikke til de mest vandrige.
Men den hører til de smukkest beliggende!
Se billeder af udsigten og fra istandsættelsen     
Den renoverede kilde blev officielt indviet d. 9. maj 2011 i dejligt forårsvejr (se billeder)

Nordvesjydenphotograpy.dk v/  H.B.Henriksen har stillet foto til rådighed (se billeder)

Billedet til højre er vist et eksempel på dårlig skiltning!
Helligkilde er en helt anden lokalitet på Thyholm!
"1 SCT. MAURITIUSKILDEN" havde måske været bedre.

    
Odby kirke er viet til Sct. Mauritius Læs her om kilden af samme navn:
(fra Historisk Årbog for Thisted amt 1925, side 64-74)

St. Mauritii Kilde
 (Refs Herred, Odby Sogn)
fandtes Syd for Serup By under Bakkerne ved Limfjordsstranden.
 I Danske Atlas
36) meddeles, at Kilden var hellig, men er nu aldeles tilgroet.
 Nissen- Ramten37) meddeler, at Kilden søgtes endnu (o. 1893), men Kildehullet var da næsten traadt til af Ejerens mange Børn og Gæs.
Kilden, der siges at være opdaget 1716, blev besøgt St. Hans, St. Olafs, St. Bartholomæus og Mariæ Dag - af mange Mennesker baade fra Omegnen og langvejs fra.
En Kvinde, Johanne Christensdatter, havde ”ond flod udi Beenene”, hvorfor hun forgæves søgte Lægehjælp.
 En Nat drømte hun, at hun skulde finde Lindring i et lille Vandhul (dvs.: nærværende Kilde). Drømmen gik i Opfyldelse d. 2. Januar 1716. Hun badede Benene 8 Dage og blev ganske helbredt.
(Kilden blev efter dette anset som hellig. Kirken er indviet til St. Mauritius og  Kilden, der bærer denne Helgens Navn, stammer sikkert fra katolsk Tid. Hvorfor har den ellers faaet dette Helgennavn?
Den skulde ellers snarere haft Navn efter Johanne Christensdatter).
Som Tak for Helbredelse ved Kilden for en gammel Svaghed, nogle siger Blindhed, skænkede en
Majorinde Kraft paa Rostrup til Odby Kirke en Messinglysekrone, Alterklæder og Messehagel, og til
Odby Skole 40 Rdl.
Præsterne Hvass og P. Vilse lod Kilden indhegne med et Stakitværk og forsyne med en Pengeblok, hvis Indtægt Sognets Skole skulde have. 
1802 meddeler Aagaard, at ”Vandet nu synes at have tabt sin Kraft ved Troens Aftagelse. Nu søges den ikke mere og er derfor ganske forfalden”
38).
Efter Gennemlæsningen af det foran meddelte vil man se, at Thisted Amts Helligkilder for de flestes Vedkommende er temmelig rige paa Sagn om Helbredelser, Helgener og andet, der stammer fra den ældre Tid.
Saaledes er paafaldende mange af de nævnte Kilder viede til Thys Nationalhelgen; St. Thøger, der forøvrigt ogsaa har tre Helligkilder viede til sig udenfor Thisted Amt (Vrensted, Hygum, Gram), men at en enkelt Landsdel saa udpræget har tilegnetsig en bestemt Helgen, er baade enestaaende og interessant.
 Refs Herred er vel næsten den Landsdel i Danmark, som i Forhold til sin Størrelse er rigest paa hellige Kilder. Det vilde være smukt, om man i Thisted Amt - som i flere andre Amter - vilde frede om de Helligkilder, der endnu kan fredes, og maaske rejse Mindestene ved enkelte af dem.


En version af legenden om Sankt Mauritius lyder sådan:
Legenden om Sankt Mauritius er legenden om den kristne romerske soldat, der følger sine ordrer så længe hans samvittighed byder ham det, men ikke længere. Mauritius og den Thebanske legion på 6666 mand led martyrdøden på grund af deres kristne tro under kejser Diocletians kristenforfølgelser. Historien bag er egentlig ganske simpel. Kejseren forlangte at alle skulle ofre til de hedenske guder, men da Mauritius og hans kristne krigere nægtede, blev en anden romersk legion sat til at udryde dem.

Sankt Mauritius bliver i billedkunsten gengivet som sort, da legenden fortæller, at han var maur fra byen Theben ved Nilen. På kalkmaleriet fra Roskilde Domkirke kan man også se, at han er gengivet som sort i huden.